Spring til indhold

LIVE MED SOFIE SCHWARTZ D. 10.06 KL. 20.00

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Image

Kroppens floder & hvad er SHA?

Når jeg arbejder med Gua Sha – både i behandling og i undervisning – taler jeg altid om kroppens floder. Forestil dig, at din krop er fyldt med små og store vandløb. De løber gennem vævet som åer og floder, der fører næring, energi og affaldsstoffer frem og væk – dag og nat. Men ligesom i naturen, kan de floder stoppe til. Og når det sker, opstår der stagnation i kroppen.

Image

Blokeringer og stagnation – når kroppen ikke flyder frit

Når kroppens floder bliver tilstoppede – det vil sige, når bindevævet, blodgennemstrømningen eller lymfesystemet ikke længere arbejder frit – opstår der en følelse af træghed. Træthed, spændinger, uro, oppustethed, hovedpine eller bare følelsen af at være “tung” i kroppen. 

En af de store årsager til det her i dag er vores moderne kost. Vi spiser ofte ultraforarbejdede fødevarer – det vil sige mad, som er langt fra sin naturlige form, og som kroppen har svært ved at nedbryde. Når kroppen ikke kan følge med, sætter det sig som affald i systemet – særligt i bindevævet og i lymfen. Vi stopper simpelthen vores indre floder til. 

Men stagnation handler ikke kun om mad. Det kan også opstå som følge af gamle skader, muskulære spændinger, overbelastning, eller langvarig stress og bekymringer, som kroppen lagrer fysisk. Når vi oplever uro eller bliver overbelastede mentalt eller fysisk, trækker kroppen sig sammen – og flowet stopper med at bevæge sig frit. Det er her, Gua Sha kan være en af de mest effektive måder at åbne op og skabe balance igen.

Jeg plejer at sige: Du kan ikke forvente fri flow i kroppen, hvis du hele tiden hælder slam i systemet. Det svarer til at prøve at få en flod til at flyde frit, mens du fylder den med plastikposer og olie. Det fungerer ikke.

Image

Hvad er Gua Sha – og hvad er Sha?

Gua Sha betyder direkte oversat “at skrabe rødmen frem”. “Gua” er selve bevægelsen – at skrabe. “Sha” er det, der viser sig i huden, når kroppen reagerer på stagnation: små rødlige eller lilla mærker, som opstår, når vi løsner op for blokeringer. 

Når jeg bruger Gua Sha på områder, hvor der er spændinger eller blokeringer, reagerer kroppen nogle gange ved at trække lidt blod ud gennem de helt små blodkar (kapillærer). Det er ikke farligt. Tværtimod. Det er et tegn på, at vi har ramt et område med ophobning – og at kroppen nu arbejder. 

Sha er ikke hævet eller ømt, og det føles som regel helt neutralt i huden. Det forsvinder typisk helt af sig selv efter få dage. Mange oplever en umiddelbar lettelse bagefter – som om området kan “trække vejret” igen.

Og det smukke er, at når Sha opstår, sender kroppen automatisk anti-inflammatoriske enzymer hen til området. Det er kroppens egen måde at rydde op og hele indefra. Det er derfor, Gua Sha kan være så effektivt – fordi du arbejder med kroppen, ikke imod den.

Retningen betyder alt – opad og nedad har hver sin funktion

Når du bruger Gua Sha, er retningen altafgørende. Det handler ikke bare om at skrabe frem og tilbage – det handler om at arbejde i takt med kroppens naturlige flow og formål. 

Når Sha opstår, skyldes det stagnation i bindevæv og mikrocirkulation. For at hjælpe kroppen med at udskille affaldsstoffer og dræne væv, følger vi kroppens naturlige lymfatiske og energetiske retning – som ofte går nedad.

  • På ryggen, brystet, maven og indersiden af arme og ben, arbejder man nedad for at støtte kroppens naturlige udrensning gennem lymfesystem og blodcirkulation.
  • Undtagelser findes – som fx opad på ydersiden af arme eller ben – men når vi arbejder specifikt med Sha og stagnation, er retningen typisk nedadgående. 

Når vi i stedet arbejder med flow og aktivering, kan vi bevæge os opad – fx fra fødder mod hjerte, eller fra bryst mod ansigt – for at bringe ilt, blod og energi frem til vævet. 

Det ene skaber plads – det andet bringer næring. Begge retninger er nødvendige, og det vigtigste er, at vi arbejder med kroppen, ikke imod den.

Kroppens floder

  • Flow kan stoppes af ultraforarbejdet mad, spændinger, skader og stress
  • Stagnation føles som uro, træthed og fysisk uro
  • Gua Sha løsner op – og Sha viser, at du arbejder med noget vigtigt
  • Ved Sha arbejder du nedad
  • Ved aktivering arbejder du opad

SHA

  • Er ikke farligt – men kroppens måde at vise stagnation
  • Opstår når små blodceller trænger ud i vævet
  • Kroppen sender anti-inflammatoriske enzymer og healer indefra
  • Forsvinder som regel efter få dage
  • Giver ofte lettelse, varme og bedre bevægelse
Image
Image
Image

Jeg plejer at sige: Du kan ikke opnå flow i livet, hvis du ikke har flow i kroppen. Når du arbejder med Gua Sha, arbejder du med din krops evne til at regulere, rense og finde ro. Det kræver ikke mirakler. Det kræver forståelse – og lidt daglig kærlighed til din egen krop.


Add a comment